2014-03-11

 

Referat fra klubgeneralforsamling d. 11. marts 2014 kl. 12.00 i Salen.

Bjarke orienterede om nyt fra teknisk afdeling.

Simons sygdomsforløb trækker ud og det er endnu uklart, hvornår han kommer tilbage. Indtil videre varetages hans arbejdsopgaver af de andre i teknisk afd.

I afdeling 31 ”Casanova” Lystrup, har man været tæt på at skulle evakuere beboerne, fordi tagkonstruktionen er ved at rådne op p.g.a. fugt. Der er blevet lavet et midlertidigt tag.

Afd. 20 Der arbejdes stadig på renoveringssagen, og man påregner at starte i foråret 2015.

Affaldsløsninger: I afd. 19 er det vedtaget at få Århusmodellen, og i afd. 20 regner man med at gøre det samme i forbindelse med renoveringen.

I 7B – 11 håber man at få Århus Kommune til at financier projektet, og på sigt er det også planen at få Møllevangskvarteret med.

 

Dagsorden:

1: Valg af dirigent.

2: Formandens beretning.

3: Arbejdsmiljørepræsentanternes beretning.

4: Regnskab.

5: Indkomne forslag.

6: Valg:

                      a. Formand – Dennis Zarp Laursen – modtager genvalg

                      b. Arbejdsmiljørepræsentant – Kent Pedersen – modtager genvalg

                      c. Bestyrelsessuppleant – Erik Ladefoged

                      d. Revisor – Bo Larsen

                      e. Revisor suppleant – Erik Ladefoged

                      f. Fanebærer – Bo Larsen

                      g. Fanebærer suppleant – Ole Bundesen

                      h. Personalepolitik udvalg

                      i. Julefrokostudvalg

                      j. Fest/aktivitetsudvalg

                      k. Medarbejderdag udvalg

7: Forslag til lokalaftalen, hvad skal vi have med.

8: Eventuelt.

Ad 1.             Carsten Pedersen fra fagforeningen blev valgt, og gav en kort orientering om seneste nyt fra Ejendom Midt.

Ad 2.             Fremlagt ved Dennis:

                      Jeg vil gerne starte med at byde Abdi, vores nye lærling, velkommen, der skal også lyde en velkomst til Nicolai Bonde(løs afløser) og Steffen(tidsbegrænset).

                      I juni efter valg af medarbejderrepræsentant til Hovedbestyrelsen, har der været intern snak om måden det blev gjort på, var den rigtige. Efter at punktet var blevet vendt på det sidste VN-møde, skulle der findes en løsning, alle ville være tilfreds med. Der blev lavet et skema med 4 modeller, som vi stemte om på sidste klubmøde i oktober. Forslag 4 blev valgt fra vores side, og indskrives i personalepolitikken som den procedure der vil blive brugt fremover.                                                                Forslag 4: det er muligt at brevstemme. Valget skal altid være skriftligt. Kandidaten skal melde sig 14 arbejdsdage før mødet.

                      Personalehåndbogen er også blevet revideret, og en af de nye ting i den er tilskud til fitness-abonnement, ½ pris dog max 125 kr.

                      Der har været delegeret møde i E.S.L. i oktober og der var genvalg til formand, kasserer og faglig sekretær. I Serviceforbundet har der været kongres og der var genvalg til formand John Dybbart. Ny næstformand blev Torben Vangsgaard fra EFK, og ny organisationssekretær blev Finn Johnsen fra faglig puls.

                      Overenskomst – Efter tillidsmandsmødet på Nyborg Strand i oktober, blev godt 100 tillidsmænd enige om de krav, forhandlerne skulle arbejde videre med til overenskomstforhandlingerne, som lige er begyndt.   

                      Blandt kravene er stigning på grundlønnen, højere feriepengetillæg, højere pension m.m.

                      4. november afholdte fagforeningen generalforsamling i Viborg, og der blev John Nielsen(før kasserer) valgt som ny formand efter Anders Isaksen og Carsten Pedersen (før tillidsmand i Boligkontoret Århus og bestyrelsesmedlem i fagforeningen) valgt som ny kasserer/faglig sekretær. Jeg selv blev valgt som bestyrelsesmedlem og medlem i miljø- og oplysningsudvalget i fagforeningen.       

                      21. november blev der afholdt afskedsreception for Anders Isaksen i Aarhus salen på Knuds Torv. Det var nogle gode timer dernede, Hvor der blev sagt farvel til Anders og velkommen til John og Carsten.

I oktober måned fik en kollega en skriftlig advarsel, for ikke at møde til den aftalte tid, og desværre i december var den gal igen, og det endte med at personen blev fyret pr. 31.12.2013.

Vi vil gerne opfordre alle til at følge de retningslinjer der er og står i vores personalehåndbog. Det er altså træls at skulle sige farvel til en kollega der ikke overholder Ringgårdens retningslinjer.

(Der kan desværre ikke hjælpes med ret meget, hvis der er tale overtrædelse af retningslinjer/regler. Det er meget nemmere hvis det er overenskomst mæssigt.

Vi vil også gerne fra klubbestyrelsens side opfordre alle til, at kontakte tillidsmanden eller en anden fra bestyrelsen, hvis man gerne vil have en person med til et møde, f.eks. sygesamtale eller andre samtaler.                                                                                                                              

                     

                     

Ad 3.             Kent oplyste at alle APVer er blevet lavet, og påpeger at alle afdelinger skal have lavet datablade. Der har været en enkel voldsepisode, men til gengæld ingen arbejdsulykker.

Ad 4.             Regnskabet blev fremlagt af Ulla.

                      Nogen synes at der er for mange penge i kassen ca. 146.000 kr., og det blev besluttet at bestyrelsen skal komme med et forslag til, hvordan pengene bruges.

                      I 2016 er der 60 års jubilæum, så det vil være oplagt at bruge nogle af midlerne der.

Ad 5.             Ingen forslag

Ad 6              a.                   genvalg af Dennis Zarp Laursen

                      b.                   genvalg af Kent Pedersen

                      c.                   Erik Ladefoged

                      d.                   Bo Larsen

                      e.                   Erik Ladefoged

                      f.                    Bo Larsen

                      g.                   Ole Bundesen

                      h.                   Ulla Nielsen, Bo Larsen og Margit Heilsberg

                      i.                    Naja Præstegaard og Nicolaj Skafsgaard (Nicolai Bonde er suppleant)

                      j.                    Naja, Ole og Lisbeth

                      k.                   Finn Skov + der vælges en ekstra til mødet i efteråret.

Ad 7              Der regnes med en 3 årig overenskomstperiode, på ca. samme niveau som transportområdet, d.v.s. vi stiger en lille smule.

                      Der arbejdes på at ”område varmemestre” (noget AAB har), får et løntrin over varmemestre.

                      Evt. 1 % mere i pension og ekstra i ferietillæg.

                      Oprettelse af fond til evt. tilskud til dækning af fagforeningskontingent.

                      Lokaloverenskomst:

                      Betalt frokostpause svarer til en lønstigning på 7,5 % ved afløsning og 1,8 % uden afløsning.

                      Tillæg ved udkald via servicetelefon fortsætter.

                      Forlængelse af snevagtsperioden fra 1. november til 31. marts.

Forhøje snevagtsbeløb.

Ad 8.             Teknisk afdeling skal først på i slutning af mødet, som det skete i efteråret.

Der var livlig diskussion om hvordan alle vores penge skal bruges, og som tidligere nævnt, blev bestyrelsen pålagt at komme med forslag til nedbringelse af overskuddet.

 

Ref. Lisbeth