STANDARDVEDTÆGTER

for

KLUBBER

under

Ejendom - og Servicefunktionærernes

Landssammenslutning

Formål

Klubbens formål er at samle alle på samme arbejdssted arbejdende, medlemmer af vedkommende afdeling under Ejendom- og Servicefunktionærernes, landsammenslutning til varetagelse af medlemmernes interesser vedrørende de daglige arbejdsforhold.

Område § 1.

Som medlemmer af klubben kan kun optages medlemmer af afdelinger under Ejendom- og Servicefunktionærernes landsammenslutning. Hvor det ved flertalsbeslutning er vedtaget at oprette klub, skal samtlige medlemmer af afdelingen være medlemmer.

Forhandlingsret § 2.

Klubben har ret til at forhandle med arbejdsgiveren om de daglige arbejdsforhold. Indberetning om de forhandlinger skal afgives til afdelingen. Forhandlinger om oprettelse af eller ændringer i overenskomster kan ikke føres af klubben.

Generalforsamling § 3.

Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes mindst en gang årlig.

Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når landssammenslutningen/afdelingen/bestyrelsen for klubben eller mindst 1/3 af medlemmerne anser det for nødvendigt.

Klubber skal meddele afdelingen tidspunktet for generalforsamlingens afholdelse og en repræsentant fra afdelingen har ret til repræsentation.

Valg af bestyrelse § 4.

Generalforsamlingen vælger en bestyrelse, der mindst skal bestå af: 1 formand, 1 kasserer og 1 repræsentant.

Deres funktionstid svare til 2 generalforsamlingsperioder, og de afgår med en over halvdelen (herunder formanden) på den ene og resten (herunder kassereren) på den følgende ordinære generalforsamling.

Kontingent § 5.

Klubben afholder selv sine administrationsudgifter.

Bestemmelser udover standardvedtægterne § 6.

Den enkelte klub kan vedtage sådanne vedtægtstilføjelser, som ikke er i strid med gældende vedtægter for højere organisationsmæssige instanser.

Opløsning § 7.

I tilfælde af en klubs opløsning tilfalder dennes midler og ejendele afdelingen.

Således vedtaget på landsbetyrelsesmødet den 2. juni 1982.

 

Tillæg til klub vedtægter

1. Bryllup
Når medlemmer bliver gift gives gave på max. Kr. 500

2. Sølv og Guldbryllup
Ved medlemmers sølv- og guldbryllup gives en gave på max. Kr. 500

3. Fødselsdag
Ved medlemmers 50 og 60 års fødselsdag gives en gave på max. Kr. 500

4. Udlært
Ved ungdomsudlært gives gave på max. Kr. 500.
seniorudlært gives 3 flasker vin.

5. Jubilæum
Ved medlemmers 25, 40 og  50 års jubilæum gives gave på max. Kr. 500

6. Pension
Ved medlemmers overtrædelse til pension og efterløn gives gave på max. Kr. 500

7. Fratrædelse
Ved medlemmers fratrædelse fra boligforeningen efter 10 års ansættelse gives en gave max. Kr. 500

8. Sygdom
Ved medlemmers sygdom udover 14 dage gives for max. Kr. 200

9. Særlige lejligheder
Der gives opmærksomhed ved særlige lejligheder efter bestyrelsens skøn.

10. Diæter
Der ydes diæter ved deltagelse i relevante kurser, som foregår udenbys, hvor der finder overnatning sted. Kr. 50

Vedtaget på generalforsamlingen 24. marts 2003

Husk at give besked til kasseren, når en af dine kollegaer er omfattet af ovennævte gavetillæg.